Politik­ker og prin­cip­per

Her kan du læse vores politikker og principper, som f.eks. antimobbestrategi, digital dannelse og skole-hjem samarbejde.

Principper

  • Antimobbestrategi

    Vedtaget november 2022

    Forord

    På Petersmindeskolen tror vi på, at vi alle er forskellige, og at forskellighed er en styrke. Alle børn har ret til at være trygge og være en del af fællesskabet. At blive mobbet og blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. I Vejle Kommune tolererer vi ikke mobning.

    Antimobbestrategien er lavet under skolens værdier “Gode relationer - Ansvar - Nærvær - Fællesskab”

    Under hver værdi kan du læse, hvad der forventes af dig som elev, forælder og medarbejder. “Der skal være plads til alle, men ikke plads til alt.”

    Formål

    På Petersmindeskolen accepterer vi ikke mobning. Derfor har skolen, elevrådet og skolebestyrelsen arbejdet med denne antimobbestrategi. Målet er at løse eventuelle problemer med mobning så hurtigt som muligt og forebygge, at mobning opstår.

    Målsætninger

    • At alle medarbejdere, elever og forældre i skole og SFO ved, hvordan de bidrager til at skabe og vedligeholde gode fællesskaber, hvor mobning ikke forekommer.
    • At alle medarbejdere, forældre og elever gør en indsats for, at mobning ikke forekommer.
    • At alle påtager sig ansvaret for, at vi opfører os ansvarligt over for hinanden. Både når vi er sammen fysisk og virtuelt.
    • At alle, der oplever mobning, handler på det. 

    Hvad er mobning

    En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Dette kan foregå fysisk ansigt til ansigt, eller virtuelt på f.eks. sociale medier eller fx via opkald/sms.

    Negative handlinger, som er uacceptable - f.eks.:

    • Fysisk vold, skub, slag, spark etc.
    • Trusler, hån, sårende og nedsættende bemærkninger.
    • Der skelnes mellem øgenavne og kælenavne. Brug af øgenavne er uacceptabelt.
    • Indirekte handlinger såsom social isolation og udelukkelse fra gruppen.

    Mobning handler om, at der er mere end bare en mobber og et offer. Der er også tilskuere og/eller medløbere. Uanset om mobningen foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte personer. Mobning er det synlige tegn på, at der er en ubalance i den sociale sammenhæng, barnet indgår i.

    Hvad gør du, hvis du opdager mobning?

    Hvis du opdager, at nogen bliver mobbet, skal du henvende dig til klassens nærmeste voksne med din bekymring.

    Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mobning (fysisk og virtuelt)?

    Ledelsen

    • Griber ind, hvis man er vidne til mobning.
    • Er ansvarlig for, at medarbejderne udarbejder en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er rejst en bekymring om mobning i elevgruppen.
    • Går ind i enkeltsager, hvis der er episoder af særlig grov karakter.

    Medarbejderne

    • Griber ind, hvis man er vidne til mobning.
    • Laver handleplanen og inddrager relevante forældre, elever og kolleger i den.
    • Igangsætter handleplanen og fører den til ende.
    • Evaluerer på den afsluttede handleplan med relevante elever, forældre og kolleger.

    Eleverne

    • Siger det til de andre elever, hvis de opfører sig dårligt overfor andre.
    • Snakker med de voksne i skolen og hjemme, om det de oplever i skole og SFO.

    Forældrene

    • Griber ind, hvis man er vidne til mobning.
    • Informerer skolen om, at man har oplevet mobning.
    • Bidrager konstruktivt til den handleplan, skolen iværksætter.

    Hvad gør vi for at forebygge mobning på skolen?

    Skolen ser det som en af vores vigtigste opgaver, at alle elever lærer at påtage sig ansvar for de fællesskaber, de er en del af.

    I det nedenstående kan du læse mere om, hvad vi hver især skal gøre, for at vi lykkes med det ovenstående.

    Ledelsen

    • Synliggør skolens værdier overfor forældre og medarbejdere.
    • Fastholder, at alle elever, forældre og medarbejdere har deres ansvar i, at skolens fællesskaber er sunde.
    • Har fokus på at dyrke samarbejdet i det store fællesskab med lokalområdet, så alle føler ejerskab og ansvar.
    • Sikrer, at antimobbestrategien er kendt af ansatte, elever og forældre.

    Medarbejderne

    • Sørger for, at eleverne tager ansvar for hinanden - bl.a. gennem fælles klasseregler mm.
    • Sætter klassens læringsmiljø på dagsordenen på forældremøder.
    • Snakker om adfærd på digitale platforme med eleverne.
    • Formulerer sammen med elever og forældre årligt mål for klassefællesskab og trivsel.
    • Tager ansvar for klassefællesskabet ved at være en tydelig klasserumsleder.
    • Sørger for, at elever og forældre kender antimobbestrategien.

    Eleverne

    • Er en god kammerat for alle.
    • Samarbejder med alle deres med-elever.
    • Taler pænt til hinanden.
    • Hjælper dem, der har det svært.
    • Hjælper dem, som øver sig i at blive en bedre kammerat.
    • Deltager i f.eks. legepatrulje, hvor store elever hjælper de små og styrker relationerne mellem alderstrinnene.

    Forældrene

    • Lærer sine børn at tale pænt til andre.
    • Lærer sine børn, at det er vigtigt at kunne samarbejde med alle.
    • Hjælper sine børn til at tænke over, hvorfor andre gør, som de gør.
    • Hjælper sine børn til at undgå sociale platforme, hvor man er anonym.
    • Arbejder med at etablere et godt socialt miljø blandt klassens forældre. Bl.a. gennem forældrerådet mm.
    • Har fokus på, at deres barn lærer at løse konflikter selv og inddrager voksne, når der er behov for det.

     

  • Børn Med Særlige Forudsætninger

    Stk. 1e

    Vedtaget af skolebestyrelsen den 22/8-16

    Formål

    Formålet med dette princip er, at alle børn på Petersmindeskolen mødes med anerkendelse af
    deres kompetencer og potentiale samt udfordres optimalt gennem skoleforløbet. Herved oplever alle elever sig set og hørt, samt at skoledagen er meningsfuld.

    Dette princip omhandler primært de 2-5 % af elever, der har særlige forudsætninger inden for
    et område - herefter benævnt som Børn Med Særlige Forudsætninger (BMSF). BMSF er ikke en diagnose. BMSF kan have en asynkron intelligensudvikling.

    I skolestarten og indskolingen identificerer lærere og pædagoger BMSF inden for et område.
    (Forslag til ny linje til skolebestyrelsen fra MED: ”Lærere og pædagoger har løbende fokus på
    BMSF”.

    BMSF er desuden et fokusområde i forbindelse med overgangen fra børnehave til skole.

    Når BMSF er identificeret, søges de udfordret optimalt inden for rammer af de normale læ-
    ringsfællesskaber. Faglige udfordringer er afgørende for disse elever, da det er en vigtig forud-
    sætning for deres trivsel.

    Lærere og pædagoger samarbejder med børn og unge om at støtte en klassekultur, hvor alles
    kompetencer og potentialer værdsættes.

    I studietimer oprettes der i perioder hold for BMSF og elever, der profiterer af udfordringer på
    højt fagligt niveau inden for det humanistiske eller naturfaglige område.

    Retningslinjer (Princippet medfører i løbet af 2017, at):

    • Resursepersoner og skolens talentvejledere understøtter læreres og pædagogers løbende opmærksomhed på BMSF samt arbejdet med at udfordre BMSF optimalt.
    • En liste over tegn på BMSF er udarbejdet og synlig for skolens lærere og pædagoger.
    • Læreres og pædagogers viden om BMSF øges gennem arbejdet i årgangsteam, fagteam og gennem brug af talentvejledere og resursepersoner.
    • Lærere og pædagoger tilgodeser, at BMSF udfordres optimalt inden for rammer af de normale læringsfællesskaber. Dette synliggøres for barnet og dets forældre og er en naturlig del af skole-hjem-samarbejdet.
    • Der kan aftales særlige S/H-samtaleforløb for BMSF, såfremt det skønnes væsentligt i
      forhold til at møde børnene, hvor de er. Involverede lærere/pædagoger kontakter i givetfald ledelsen.
    • I nogle af studietimerne i 4.-9. årgang oprettes hold af BMSF og øvrige børn, der profiterer af udfordringer på højt fagligt niveau indenfor det humanistiske eller naturfaglige område. Læreprocesserne på disse hold forestås af lærere med særlig stor faglig indsigt inden for området suppleret med gæstelærere og gæsteelever fra ungdomsuddannelserne.
    • I forbindelse med børns overgang fra børnehave til skole er der bl.a. fokus på BMSF.

    Vedtaget af MED den 14/9-16

  • Børn og trafik

    Stk. 7a

    Vedtaget af skolebestyrelsen den 18/4-16

    Skolebestyrelsen arbejder kontinuerligt på, at skolevejene sikres. Skolen opfordrer generelt til, at eleverne selv transporterer sig til og fra skole og opfordrer til, at alle benytter cykelhjelm, når de cykler.

    På forældremøder på udvalgte klassetrin er forældrene i dialog om egne trafikvaner samt egen overholdelse af færdselsreglerne på skolevejen.

    Ved ekskursioner, ture og øvrige aktiviteter i skoleregi, hvor eleverne går, er der fokus på trafiksikkerheden gennem instruktion af børnene, organisering af gåturen tilpasset børnenes alder og udvikling samt gennem benyttelse af sikkerhedsveste.

    Ved ekskursioner, ture og øvrige aktiviteter i skoleregi, hvor eleverne cykler, benytter alle deltagere cykelhjelm.

    Retningslinjer (Princippet medfører at):

    • Mulighederne for at nå Petersmindeskolen til fods eller på cykel er synlige i skolekalenderen og på hjemmesiden.
    • Der arbejdes løbende på udbygning af overdækkede cykelskure, så alle cykler kan placeres i overdækkede parkeringsområder.
    • Forældrene drøfter ”egne trafikvaner og overholdelse af færdselsreglerne” på efterårets forældremøder i 0., 2. og 5. klasse. Skoleledelsen sikrer, at skolebestyrelsens repræsentanter, der deltager i efterårets forældremøder i de pågældende årgange, forestår debatten. Ved gåture instrueres børnene forinden i god trafikadfærd samt om brugen af sikkerhedsveste.
    • Voksentilsynet organiseres, så børnene hele tiden er tæt på en voksen og inden for hørevidde.

    Vedtaget af MED 24/5-16

  • Digital dannelse

    Vedtaget 24. maj 2022

    Formål

    At både skole og hjem har fokus på, at alle elever bliver rustet til at begå sig i en verden med
    mangfoldige digitale muligheder og tilskyndes til at bruge dem i en konstruktiv og positiv ånd. Således er der fokus på at lære om både relevante teknologier og de etiske opmærksomheder, man skal have som borger i et digitalt samfund.

    Mål

    • at eleverne navigerer og handler etisk over for hinanden - også i en digital verden.
    • at eleverne kan benytte digitale teknologier i forhold til kommunale og nationale strategier.
    • at eleverne har indsigt i, hvilke muligheder og udfordringer, der kan være i at være borger i et digitalt samfund.
    • at eleverne via tydelige signaler fra såvel skole som forældre tilskyndes til at have en generelt sund kultur i omgangen med digitale medier.

    Skolens ansvar

    • at undervise i de relevante teknologier og færdigheder.
    • at have fokus på sunde fællesskaber i elevgruppen - både fysisk og virtuelt.
    • at sætte rammer for brugen af digitale medier i skoletiden, som er begrundet i skolens værdier og praktiske behov.
    • at drøfte aktuelle temaer, som f.eks. ulovlig deling af billeder m.m., med eleverne, så man er
      med til at danne dem.
    • at guide eleverne og gøre forældre opmærksomme, hvis der opleves udfordringer i elevfællesskabet også på det digitale plan.

    Forældrenes ansvar

    • at snakke interesseret med deres børn om, hvad de beskæftiger sig med online.
    • at være aktivt involveret i at signalere og demonstrere over for børnene, hvad der er etisk og acceptabel digital adfærd, så man er med til at danne dem – f.eks. ved at drøfte aktuelle
      temaer som ulovlig deling af billeder m.m.
    • at kontakte og drøfte med skolens øvrige forældre, hvis der opleves udfordringer omkring
      fællesskabet - også på det digitale plan.
    • at kontakte skolen, når der er udfordringer, som ikke løses alene i forældregruppen.
    • at guide sine børn, når der opleves udfordringer i fællesskabet.

    Elevernes ansvar

    • at være bevidst om, at omsorg og empati for hinanden skal være gældende, også selvom man ikke kommunikerer ansigt til ansigt.
    • at bakke op om en god adfærd overfor hinanden i klassen.
  • Forældrehenvendelser

    Vedtaget 28/2-2022

    Formål

    At vi fremmer og vedligeholder en konstruktiv dialog mellem hjemmet og de nære voksne, som har med eleverne at gøre i dagligdagen.

    Mål

    At dialogen altid foregår direkte med de involverede parter i en god og konstruktiv tone.

    Skolens ansvar

    At skabe dialog med de direkte involverede medarbejdere og forældre.

    At tage udgangspunkt i, at der altid er en positiv intention bag forældrehenvendelser.

    Hvis en medarbejder modtager henvendelser fra forældre, der vedrører kolleger, anmodes
    forældrene om at henvende sig til rette vedkommende eller ledelsen. Desuden orienterer man
    ledelsen om henvendelsen, så de kan informere den pågældende kollega. Som udgangspunkt
    modtager man ikke henvendelser på kollegers vegne.

    Forældrenes ansvar

    • At tage udgangspunkt i, at der altid er en positiv intention bag skolens handlinger og
      henvendelser.
    • De fleste henvendelser sker til klassens lærere og pædagoger. Det vil typisk være i forbindelse med kommentarer og spørgsmål vedrørende klassen, undervisningen eller oplevelser af konkrete situationer i skolen.
    • Nogle henvendelser sker til skolens kontor. Dette vil typisk være henvendelser, som har en mere generel karakter, og som ikke vedrører den enkelte klasse eller undervisning.
    • Hvis man som forældre ikke er tilfreds med dialogen med lærer eller pædagog, kan ledelsen
      (typisk afdelingslederen) kontaktes. Ud fra et konkret skøn vil de involverede lærere og
      pædagoger indgå i den videre dialog.

    Principper

    • Udgangspunktet for al dialog på Petersmindeskolen, er, at vi taler med hinanden og ikke om
      hinanden. Alle henvendelser bør derfor rettes direkte til involverede parter.
    • Udgangspunktet er ligeledes, at vi anerkender den bagvedliggende positive intention. Også ved uenighed.
    • Skolebestyrelsen arbejder med overordnede principper samt tilsyn. Kontakter man skolens
      bestyrelse, vil bestyrelsen vurdere, om henvendelsen skal behandles i bestyrelsen, eller om
      henvendelsen skal sendes videre til skolelederen. Sager, som vedrører konkrete elever og
      klasser, vil som udgangspunkt altid blive videresendt til skolens ledelse.
  • Forældreråd

    Vedtaget 22/3-21

    Formål

    Forældrerådet har til formål at bakke op om klassens trivsel og samarbejdet mellem skole og forældre.

    Mål

    • At fremme samarbejdet i klassens forældregruppe.
    • At styrke klassens trivsel, fællesskab og samarbejde.
    • At fremme dialogen mellem forældre og personale i den enkelte klasse.

    Skolens ansvar

    • Sikre at forældrene afholder forældrerådsvalg på først kommende forældremøde for skoleåret.
    • Sikre at forældrerådet kommer godt i gang ved at udlevere information, tilbyde vejledning og følge op på, hvordan forældrerådet fungerer. Skolen udarbejder og opdaterer en guide til forældrerådene.
    • Klasselæreren kontakter forældrerådet senest to uger før forældremødet for at fastlægge dagsorden.
    • Skolebestyrelsen inviterer årligt forældrerådene til inspirations- og dialogaften.

    Forældrenes ansvar

    • Forældrerådet inddrager alle børn og forældre i klassens fællesskab og har særligt fokus på nytilkomne.
    • Forældrerådet tager hvert skoleår initiativ til to til fire sociale arrangementer for klassen; gerne ved uddelegering til andre forældre.
    • Forældrerådet tager ansvar for, at der laves en fælles aftale i forældregruppen omkring hvor store beløb, der må indsamles årligt fra de enkelte familier ud fra en betragtning om, at der vil være forskellige økonomiske vilkår i de enkelte hjem.
    • Forældrerådet kommer med input til forældremødernes dagsorden.

    Elevernes ansvar

    • At deltage i planlagte sociale arrangementer.
  • Inklusion

     Stk. 1b

    Vedtaget af skolebestyrelsen den 19/2-14

    Alle børn har ret til at opleve sig som en del af inkluderende fællesskaber. Vi vil skubbe til grænserne for fællesskaber – for vi vil inklusion. Inklusion er derfor en klar værdi og ambition for vores arbejde med børn samt vores skole/ hjem-samarbejde. På Petersmindeskolen definerer vi inklusion som deltagelse i fællesskaber, der giver det enkelte barn og fællesskabet værdi socialt, personligt og fagligt.

    Målet med dette princip er at udvikle skolens praksis, så alle børn i skoledistriktet kan inkluderes, idet vi dog erkender, at enkelte børn – permanent eller i perioder - har behov for et specialtilbud for at opleve sig inkluderet.

    Inklusion er betinget af to indbyrdes afhængige bevægelser:

    • Barnets evne til og mulighed for at deltage i fællesskaber.
    • Fællesskabernes evne til at åbne sig for alle børn.

    Vi opfatter inklusion som en vedvarende udviklingsproces, hvori mulighederne for alle børns tilstedeværelse, deltagelse og læring i det almene miljø øges.

    Vi tager udgangspunkt i barnets muligheder (potentialer) og styrkeområder. Vi inddrager også kommunens kompetencecentre, øvrige resursepersoner samt barnets forældre, så der er fokus på trivsel i hele barnets hverdag. Og vi udvikler lege- og læringsmiljøer, hvor mangfoldighed og forskellighed ses som en styrke.

    Børns tilknytning til det almene miljø i form af klassen/holdet/årgangen kan svinge i intensitet og omfang, idet tilknytningen bl.a. er afhængig af læringsformer og –miljø samt organiseringen heraf.

    Der er som udgangspunkt stor åbenhed om alle børns forudsætninger, når vi tænker inklusion. Skoleledelsen aftaler med barn og forældre hvilke områder, der er genstand for åbenhed - både i forhold til fællesskabernes øvrige børn og deres forældre. Skoleledelsen sikrer, at alle børn og voksne involveres i inklusionsarbejdet, bl.a. ved at tydeliggøre forventning om, at alle omtaler andre børn og voksne anerkendende og positivt.

    Skoleledelsen og skolebestyrelsen rådgiver klasseforældrerådene i forhold til deres mulighed for at understøtte inklusionsarbejdet.

    Skoleledelsen sikrer, at medarbejderne løbende udvikler deres relationskompetence samt kompetencer til at gøre brug af differentierede undervisningsformer og læringsprocesser.

    Bemærkninger til inklusions princippet

    I 1994 tiltrådte Danmark sammen med knap 100 andre lande ”Salamanca-erklæringen”,
    der er en principerklæring, som fokuserer på børns ret til uddannelse uanset handicap.

    I erklæringen står der bl.a., ”at alle har ret til uddannelse uanset deres fysiske, intellektuel-
    le, sociale, følelsesmæssige og sproglige situation”. Endvidere står der i erklæringen, at ”alle, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at møde deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret om den enkelte elev”.

    Det er på dette grundlag, at skolebestyrelsen har vedtaget princip 1f.
    I dette princip slås det fast, at alle børn har ret til at opleve sig som en del af inkluderende
    fællesskaber, fordi vores grundholdning er, at alle børn har brug for at være i fællesskaber.
    Vi opfatter begrebet ”fællesskaber” som et ”differentieret” begreb bl.a. i forhold til størrelse
    (årgang, klasse, hold, gruppe mv.) og intensitet (daglige, ugentlige mv.).

    Selv om målet med princippet er at udvikle Petersmindeskolen, så alle børn kan inkluderes, erkender vi, at nogle børn - for at være en del af inkluderende fællesskaber - må visiteres til specialtilbud i en kortere eller længere periode for at kunne opleve sig inkluderet i fællesskaber.

    At være en del af inkluderende fællesskaber betyder bl.a., at alle børn oplever sig anerkendte og trygge. Derfor medfører inklusionsopgaven to indbyrdes afhængige bevægelser.

    På den ene side skal fællesskabet løbende udvide sin opfattelse af ”normalitetsbegrebet”, og på den anden side skal ingen børns adfærd gennem længere tid være årsag til utryghed blandt andre børn på grund af gentagne overskridelser af deres grænser.

    Såvel skolens medarbejdere som børn og deres forældre har til opgave at understøtte disse to bevægelser og dermed inklusionsarbejdet.

    Skolen vurderer i samråd med forældrene behovet for et tættere skole-hjem-samarbejde, der kan understøtte inklusionen af det enkelte barn og iværksætter efterfølgende det nødvendige samarbejde. Skole-hjem-samarbejdet her bygger som alt øvrigt skole-hjem-samarbejde på tydelige mål og handleplaner samt løbende evaluering heraf.

    Ud over at det enkelte barn har adgang til inkluderende fællesskaber på Petersmindeskolen,
    finder skolebestyrelsen det værdifuldt, at alle børn i deres opvækst og udvikling møder
    forskellighed og mangfoldighed.

    Skolebestyrelsen ser bl.a. inklusion som vilkår, der giver gode muligheder for at skabe synergieffekter, hvor børns læring i inkluderende fællesskaber er større end børns læring enkeltvis og i fællesskaber præget af ensartethed.

    Derudover styrkes sammenhængskraften i vores samfund af, at vores børn lærer og udvikler sig i inkluderende fællesskaber.

    I forbindelse med forældremøder i førskolen/børnehaveklassen samt på møder for klasse-
    forældreråd orienterer skoleledelsen og skolebestyrelsen om klasseforældrerådets muligheder for at understøtte inklusionsarbejdet, så alle oplever sig som en del af fællesskabet.

    Skolens pædagogiske medarbejdere udvikler løbende deres relationskompetencer og redskaber til at differentiere børns læringsprocesser.

    Skolebestyrelsen ser skolens AKT-team af resurcelærere og –pædagoger som en vigtig
    hjørnesten i inklusionsarbejdet.

  • Klassedannelse

    Vedtaget i SKB 27/5-2019

    Formål

    At man ud fra hele elevgruppen danner klasser med gode læringsfællesskaber, hvor eleverne kan trives, udfordres og udvikles fagligt og socialt.

    Mål

    • at man har dannet klasser, hvor der eksisterer eller er grobund for at skabe et godt
      læringsfællesskab for alle elever.
    • at eleverne har skabt gode relationer på tværs af hele årgangens elevgruppe

    Skolens ansvar

    • at der videregives de relevante fagprofessionelle vurderinger fra daginstitution til skolens
      medarbejdere inden førskolens opstart.
    • at have dialog omkring elevens skolegang med hjemmet.
    • at der arbejdes løbende med forskellige holddannelser frem til klassedannelse med henblik på at skabe de bedste læringsfællesskaber.
    • at der inden jul i 0. årgang er dannet endelige klasser, som udmeldes til forældregruppen.
    • at medarbejderens fagprofessionelle vurdering danner udgangspunkt for klassedannelserne.

    Forældrenes ansvar

    • at eleven er klar til læring ved skoledagens opstart (veludhvilet, mæt og klar til dagen).
    • at følge interesseret med i barnets skolestart og imødekomme nye venskaber for barnet.
    • at være engageret i at lære årgangens øvrige forældre at kende.
    • at have dialog omkring barnets skolegang med årgangens voksne.
    • at have fokus på, at barnet er i en proces fra barn til skoleelev, hvor der er fokus på kompetencerne: Robusthed, selvstændighed og automatisering, ansvarlighed og selvkontrol, motivation og initiativ, vedholdenhed, relationer og sociale spilleregler.

    Elevernes ansvar

    • at være deltagende i skoletiden
    • at være åbne for at prøve nye ting

    Den endelige klassedannelse besluttes af skoleledelsen på baggrund af medarbejdernes fagprofessionelle vurdering.

  • Pasning og klubtilbud

    Stk. 4a

    Vedtaget af skolebestyrelsen den 16/6 2008

    Da pasning (førskolegruppe og SFO1) og klubtilbud (SFO2 og ungdomsklub) er en del af skolen, gælder skolens øvrige principper også for disse områder. Nedenstående princip beskriver derfor
    kun de områder, hvor pasning og klubtilbud har egne særpræg.

    I pasnings- og klubtilbud:

    • Er børn og unge aktivt skabende især på baggrund af egne prioriteter, men også på baggrund af en bred vifte af aktiviteter/udfordringer skabt af de voksne.
    • Udfolder børn og unge sig fysisk, bl.a. gennem et aktivt udendørsliv.

    Børn og forældre oplever en glidende overgang fra børnehave til skole/SFO. Dette sker bl.a. gennem dannelsen af førskolegruppen i foråret for kommende børnehaveklasseelever, hvor klassedannelsen påbegyndes.

    I SFO1 sikres helheden mellem skole og pasning.

    Pædagogerne i SFO/ungdomsklub sikrer i samarbejde med klassens lærere, at de nødvendige
    informationer om det enkelte barns og klassens trivsel kommunikeres mellem skole og pasnings-/klubordning samt mellem pasnings-/klubordning og hjemmet.

    Retningslinjer (princippet medfører at):

    • De voksne ”går foran” og viser børnene de muligheder, der er.
    • Den frie leg prioriteres.
    • Afhængig af alder tilbydes børn og unge en vifte af kreative værksteder – f.eks. musik, teater, billedværksteder, træværksteder, køkkenaktiviteter m.v.
    • Hvert år udarbejdes en plan for samarbejdet mellem skole og børnehaver.
    • I starten af førskolegruppen er der ansat personale fra områdets børnehaver – i en periode på 1-4 uger.
    • Helheden i SFO1 sikres dels ved, at pædagogerne er ansat både i skoledelen og pasningsdelen, dels ved at der nogle gange i løbet af skoleåret planlægges aktiviteter, der starter i skoletiden og fortsætter i SFO-tiden.
    • Pædagoger i SFO2 og UK tilknyttes hver et af skolens team, hvor de flere gange årligt
      deltager i teammøder for at drøfte fælles børn/unge.
  • Skemalægning

    Stk. 3d

    Vedtaget af skolebestyrelsen den 20/5-15

    Ved udarbejdelsen af grundskemaer tilgodeses følgende:

    • Skoledagen varieres, så boglige og praktisk/musiske fag spredes over ugen.
    • De enkelte årgange i 0.-6. årgang har fælles sluttidspunkter på de enkelte dage.
    • Klasselæreren er så vidt muligt i klassen hver dag.
    • Kontaktlæreren (4.-9. årgang) har et godt kendskab til sine kontaktbørn, idet vedkommende har dem i en del ugentlige timer.
    • Mulighed for holddannelse og undervisningsdifferentiering prioriteres højt.

    Princippet medfører (det betyder) at:

    • Alle børn starter skolegangen kl. 08.00.
    • Idræt og svømning spredes så vidt muligt på forskellige dage.
    • Praktisk musiske fag spredes så vidt muligt jævnt over ugen.
    • Klasselæreren er som udgangspunkt i klassen hver dag.
    • Kontaktlæreren i 4.-9. årgang har som udgangspunkt sine timer i klassen jævnt fordelt over ugen.
    • Det prioriteres højt i skemalægningen, at fagtimer på årgangen, der forestås af forskellige lærere, lægges parallelt i grundskemaet.

    Vedtaget på MED-mødet den 27/10 -15

  • Skole-hjem-samarbejde

    Vedtaget 4/11-19

    Formål

    Skole-hjem-samarbejdet skal understøtte, at skole og forældre i samarbejde tager ansvar for den
    enkelte elevs faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling.

    Mål

    • at sikre den nødvendige gensidige information mellem skole og hjem.
    • at skole-hjem-samarbejdet bygger på et gensidigt tillidsforhold med konstruktiv dialog.
    • at skole og hjem er bevidste om hver deres ansvarsområde og agerer ud fra dette.
    • at eleven trives, så den faglige og sociale udvikling understøttes.
    • at eleven er omdrejningspunktet for skole-hjem-samarbejdet.
    • at alle parter lever op til skolens værdier og de anvisninger, som man finder HER.

    Skolens ansvar

    • at informere tydeligt og rettidigt i det relevante omfang på kommunikations- og
      læringsplatformen.
    • at vælge det mest hensigtsmæssige tidspunkt og kommunikationsform afhængig af
      situationens karakter.
    • at tage udgangspunkt i at alle henvendelser og handlinger fra hjemmet udspringer af et
      engagement.

    Forældrenes ansvar

    • at holde sig orienteret om elevens skolegang på kommunikations- og læringsplatformen.
    • at man som udgangspunkt henvender sig til elevens primære voksne.
    • at man orienterer relevante medarbejdere omkring forhold, som har betydning for elevens
      skolegang.
    • at tage udgangspunkt i at alle henvendelser og handlinger fra skolen udspringer af et fokus på elevens uddannelse og dannelse.

    Elevernes ansvar

    • at overholde aftaler og mødetider.
    • at gå til skolens voksne, når man har behov for det.
    • at fortælle det samme omkring konflikter mm. både hjemme og i skolen.
    • at deltage i skole-hjem-samtalerne.
  • Sponsering, reklame og indsamling

    Vedtaget 22/2/2021

    Formål

    Med dette princip sætter bestyrelsen rammerne for, hvorledes skolen kan modtage gaver,
    sponsorater, samt i hvilken grad skolen kan være platform og formidler af reklamematerialer og
    aktiviteter samt indsamlinger for firmaer, organisationer og velgørende formål.

    Bestyrelsen vil fastholde det givende samarbejde, som skole og SFO har med de lokale foreninger og erhvervsdrivende.

    Samtidigt vil bestyrelsen være opmærksomme på, at skole og SFO ikke kommer til at lægge en
    direkte eller indirekte forventning til de enkelte hjem om støtte af diverse formål og organisationer af egen økonomi, så evt. deltagelse i sådanne indsamlinger bærer præg af reel frivillighed for det enkelte hjem.

    Der vil samtidigt også være en opmærksomhed på, at elevernes undervisningstid ikke bruges
    uhensigtsmæssigt på, at eksterne interessenter kan sprede et budskab til eleverne.

    Mål

    • At skolen og SFO fastholder en kritisk, upartisk og neutral tilgang til, hvilke organisationer og formål, der kan få en “reklameplads” i skole og SFO tid.
    • At skole og SFO fastholder, at elevernes skolegang og SFO tilmelding ikke medfører pålagte
      merudgifter i form af indsamlinger til forskellige firmaer, organisationer og formål.
    • At der fastholdes et gensidigt samarbejde med områdets lokale foreninger og erhvervsdrivende.

    Skolens ansvar

    • Henvendelser og ordninger fra firmaer og organisationer vurderes.
    • Der henvises evt. til opslagstavle, hvis der er ønske om at fremføre et budskab, som ikke
      vurderes at være relevant at bruge undervisningstid på.
    • Større ting bringes op til vurdering i skolebestyrelsen.

    Forældrenes ansvar

    • At vurdere om der lægges et urimeligt forventningspres om økonomisk deltagelse ved forslag i forældregruppen om bl.a. indsamlinger, salg mm. til klassekasse og lign.
  • Trivsel og sundhed

    Stk. 5a

    Vedtaget af skolebestyrelsen den 19/3-2012

    I samarbejde med forældrene udvikles og styrkes børn og unges kompetencer (handlefærdigheder), så de træffer sunde valg. Målet er, at børn og unge kan håndtere livets mange udfordringer, at de har høj trivsel og livskvalitet, samt at de har et godt helbred og sunde vaner.
    I læringsprocesser og i skolens øvrige virke samt i skolefritidsordningen medtænkes sundhedsfremme derfor i forhold til børn og unge.

    Trivsel

    Skolen og skolefritidsordningen er mobbefrie områder, hvor alle møder hinanden med anerkendelse og respekt. Børn og unge i trivselsvanskeligheder tilbydes relevant hjælp.

    Ernæring

    Det er vigtigt, at børn og unge hver dag får et sundt måltid mad i skoletiden. Madpakken er grundlaget herfor suppleret af skolemads- og frugtordning.

    Bevægelse

    I organiseringen af undervisningen, frikvarterer og skolefritidsordningen medtænkes elevernes fysiske aktivitet, så børn og unge oplever bevægelse som en naturlig del af hverdagen. Skolen og skolefritidsordning arbejder desuden på, at flest mulige børn og unge selv transporterer sig til og fra Petersmindeskolen til fods eller på cykel.

    Det fysiske miljø

    De fysiske rammer i skolen og skolefritidsordningen samt udearealerne indrettes, så de indbyder børn og unge til bevægelse og kreativ udfoldelse. De fysiske rammer giver også plads til ro og fordybelse. Børn og unge inddrages i vurderingen og indretningen af undervisningsmiljøet.

    Brug og misbrug

    Skolen og skolefritidsordningen styrker børns og unges kendskab til faren ved misbrug af rusmidler. Målet er, at børn og unge aktivt forholder sig til rusmidler ud fra et sundhedsmæssigt aspekt. Skolen samarbejder aktivt med forældrene på at udskyde børn og unges alkoholdebut længst muligt.

    Retningslinjer (princippet medfører at):

    • Skolen har udfærdiget en trivselplan (antimobbestrategi), hvoraf det fremgår, hvilke tiltag skolen iværksætter i tilfælde af mobning.
    • Det er muligt at opbevare madpakke og drikkevarer på køl. Eleverne har adgang til koldt drikkevand.
    • Eleverne i 1. klasse har en ekstra idrætstime om ugen i fht. vejledende timeplan.
    • Legepatruljen aktiverer yngre elever i nogle frikvartererne.
    • På forældremødet for de kommende børnehaveklasser orienteres om mulighederne for at cykle og gå til skole.
    • Skolens rammer skal fremstå vedligeholdte og rengjorte.
    • Der arbejdes med ’forebyggelse af misbrug af rusmidler’ i undervisningen. Skolen og skolefritidsordningen er røgfrie miljøer.
    • Skolen opfordrer til forældrestøtte til ”blå mandag” i forbindelse med konfirmationen i 7. årgang.
  • Vedrørende kost og måltider

    Stk. 1f

    Vedtaget af skolebestyrelsen den 10/6-15

    Skolen

    Petersmindeskolen ser ”det gode måltid” som en naturlig del af dagligdagen, der understøtter børnenes optimale læring. I den forbindelse er der særlig fokus på sundhed, fællesskab og nærvær.

    Gennem hele skolegangen er de voksne i løbende og positiv dialog med børnene om, hvad der karakteriserer ”det gode måltid” - herunder at børns forskellige behov tilgodeses på forskellig måde.

    ”Det gode måltid” understøttes af rammer og organisering, der styrker sundhed, fællesskab og nærvær.

    I forbindelse med særlige arrangementer/mærkedage på eller udenfor skolen er skolen
    tydelig i kommunikationen om, at der på den ene side er mulighed for at indtage mindre sunde ting, men på den anden side at dette indtag bør være minimalt.

    Forældre

    Som forældre er man ansvarlig for, at ens eget barn ikke møder sulten i skolen (det betyder, at barnet har spist morgenmad).
    Som forældre sikrer man også, at barnet har adgang til sund mad i tilstrækkelige mængder gennem hele skole- og SFO-dagen. Det vil typisk ske ved, at barnet medbringer madpakke, frugt og drikkedunk eller ved, at der er bestilt mad til barnet gennem skolens madordning.
    Forældre understøtter, at børn omtaler andres mad positivt.

    Børn

    Som barn omtaler man egen og andres mad positivt. Man anerkender, at andre børn har forskellig mad med i skole. Og børn medvirker til at skabe gode rammer for det gode måltid i skolen og SFO.

    Retningslinjer (Princippet medfører, at):

    • At lærere og pædagoger i planlægningsfasen medtænker sundhed, fællesskab og nærvær, når det kan være en naturlig del af læreprocesserne.
    • Teamet omkring årgangen løbende evaluerer og aftaler evt. tiltag i forhold til rammerne for ”det gode måltid” og sikrer en positiv dialog herom.
    • At børnene i 0.-6. årgang er i fællesskabet i spisepausen.
    • At der ikke er devices i brug i spisepausen i 0.-6. årgang.
    • At der er en voksen i fællesskabet, som sikrer ro og trygge rammer for det gode måltid i 0.-6. årgang, og at der er tilsyn med 7.-9. årgang i spisepausen.
    • At skolen - til forældre og børn - formulerer tydelige forventninger til, at usund mad (slik, kage etc.) minimeres på de alternative dage (juleklippedag, sidste skoledag før jul og sommerferie) samt ud-af-huset-dage.
    • At skoleledelsen formulerer tydelige forventninger til klasseforældrerådene, når de opfordres til at organisere fællesspisning, så de enkelte børn ikke hver især selv medbringer usund mad. Det sker bl.a. i forbindelse med juleklippedag, juleafslutning etc.
    • At skolens medarbejdere – evt. i samråd med nærmeste leder – kontakter forældrene, hvis barnet møder sulten i skole eller ikke har adgang til sund mad i tilstrækkelige mængder gennem hele skoledagen

    Vedtaget på MED-mødet den 27/10-15

  • WEB-etik

    Stk. 5b

    Vedtaget af skolebestyrelsen den 20/5 2015

    Formålet med princippet er at sikre:

    • sikkerhed og tryghed for alle
    • at der udvises ansvarlighed og respekt under alle former for brug
    • forståelse for og anerkendelse af ophavsret og privatliv
    • konstruktiv inddragelse af digitale medier i bred forstand og anvendelse af devices i læringsmæssige sammenhænge.


    Som minimum forventes følgende hovedpunkter efterlevet:

    Forældrene:

    • er via dialog med egne børn løbende ”statusopdateret”
    • følger udviklingen og lovgivningen i tilstrækkeligt omfang
    • har ansvaret for egne børns brug af digitale medier

    Skolen:

    • faciliterer tilstrækkelig undervisning
    • sikrer synlighed og opfølgning af reglerne
    • sikrer udarbejdelse af et fælles, overordnet regelsæt for skolen - teams udvikler ”lokale regler” efter behov - fx for en enkelt klasse
    • håndhæver reglerne efter skolens normale praksis

    Eleverne:

    • deltager i udvikling af regler (medejerskab)
    • deltager i håndhævelse af reglerne (synlighed/konsekvenser)

    Retningslinjer (Princippet medfører at):

    • PLC udarbejder en plan/et årshjul for, hvordan der overordnet set arbejdes med WEB-
      etik på de forskellige årgange. Planen revideres årligt.
    • Det enkelte team aftaler ved årets start, hvem i teamet der forestår læreprocesser det pågældende skoleår.
    • Teamet drøfter løbende status i fht. WEB-etik på årgangen og i de enkelte klasser samt inddrager børnene i opstilling af og opfølgning på lokale WEB-regler.
    • Lærere og pædagoger er løbende i dialog med børn og unge om, at på Petersmindeskolen anerkendes og respekteres den enkeltes privatliv og rettigheder.
    • Teamet sikrer i samarbejde med forældrene, at alle børn og unge forstår regler om ejerskab af filer, herunder billeder, videoklip etc.
    • WEB-etik er et fast emne på forældremøderne på alle årgange.
    • Ledelsen tydeliggør skolens forventning om, at de enkelte forældre løbende holder sig ajour og har det nødvendige kendskab til de medier, deres børn anvender, og at lovgivningen selvfølgelig overholdes. De enkelte medarbejdere følger op herpå og er i dialog med børn og forældre herom i nødvendigt omfang.
    • Skolen samarbejder løbende med SSP og drøfter her aktuelle og nye tendenser i børn og unges brug af internettet.

    Vedtaget på MED-mødet den 15/12-15