Politikker og principper

Vedtaget november 2022

Forord

På Petersmindeskolen tror vi på, at vi alle er forskellige, og at forskellighed er en styrke. Alle børn har ret til at være trygge og være en del af fællesskabet. At blive mobbet og blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. I Vejle Kommune tolererer vi ikke mobning.

Antimobbestrategien er lavet under skolens værdier “Gode relationer - Ansvar - Nærvær - Fællesskab”

Under hver værdi kan du læse, hvad der forventes af dig som elev, forælder og medarbejder. “Der skal være plads til alle, men ikke plads til alt.”

Formål

På Petersmindeskolen accepterer vi ikke mobning. Derfor har skolen, elevrådet og skolebestyrelsen arbejdet med denne antimobbestrategi. Målet er at løse eventuelle problemer med mobning så hurtigt som muligt og forebygge, at mobning opstår.

Målsætninger

• At alle medarbejdere, elever og forældre i skole og SFO ved, hvordan de bidrager til at skabe og vedligeholde gode fællesskaber, hvor mobning ikke forekommer.
• At alle medarbejdere, forældre og elever gør en indsats for, at mobning ikke forekommer.
• At alle påtager sig ansvaret for, at vi opfører os ansvarligt over for hinanden. Både når vi er sammen fysisk og virtuelt.
• At alle, der oplever mobning, handler på det. 

Hvad er mobning

En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Dette kan foregå fysisk ansigt til ansigt, eller virtuelt på f.eks. sociale medier eller fx via opkald/sms.

Negative handlinger, som er uacceptable - f.eks.:

• Fysisk vold, skub, slag, spark etc.
• Trusler, hån, sårende og nedsættende bemærkninger.
• Der skelnes mellem øgenavne og kælenavne. Brug af øgenavne er uacceptabelt.
• Indirekte handlinger såsom social isolation og udelukkelse fra gruppen.

Mobning handler om, at der er mere end bare en mobber og et offer. Der er også tilskuere og/eller medløbere. Uanset om mobningen foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte personer. Mobning er det synlige tegn på, at der er en ubalance i den sociale sammenhæng, barnet indgår i.

Hvad gør du, hvis du opdager mobning?

Hvis du opdager, at nogen bliver mobbet, skal du henvende dig til klassens nærmeste voksne med din bekymring.

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mobning (fysisk og virtuelt)?

​Ledelsen

• Griber ind, hvis man er vidne til mobning.
• Er ansvarlig for, at medarbejderne udarbejder en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er rejst en bekymring om mobning i elevgruppen.
• Går ind i enkeltsager, hvis der er episoder af særlig grov karakter.

Medarbejderne

• Griber ind, hvis man er vidne til mobning.
• Laver handleplanen og inddrager relevante forældre, elever og kolleger i den.
• Igangsætter handleplanen og fører den til ende.
• Evaluerer på den afsluttede handleplan med relevante elever, forældre og kolleger.

Eleverne

• Siger det til de andre elever, hvis de opfører sig dårligt overfor andre.

• Snakker med de voksne i skolen og hjemme, om det de oplever i skole og SFO.

Forældrene

• Griber ind, hvis man er vidne til mobning.
• Informerer skolen om, at man har oplevet mobning.
• Bidrager konstruktivt til den handleplan, skolen iværksætter.

Hvad gør vi for at forebygge mobning på skolen?

Skolen ser det som en af vores vigtigste opgaver, at alle elever lærer at påtage sig ansvar for de fællesskaber, de er en del af.

I det nedenstående kan du læse mere om, hvad vi hver især skal gøre, for at vi lykkes med det ovenstående.

Ledelsen

• Synliggør skolens værdier overfor forældre og medarbejdere.
• Fastholder, at alle elever, forældre og medarbejdere har deres ansvar i, at skolens fællesskaber er sunde.
• Har fokus på at dyrke samarbejdet i det store fællesskab med lokalområdet, så alle føler ejerskab og ansvar.
• Sikrer, at antimobbestrategien er kendt af ansatte, elever og forældre.

Medarbejderne

• Sørger for, at eleverne tager ansvar for hinanden - bl.a. gennem fælles klasseregler mm.
• Sætter klassens læringsmiljø på dagsordenen på forældremøder.
• Snakker om adfærd på digitale platforme med eleverne.
• Formulerer sammen med elever og forældre årligt mål for klassefællesskab og trivsel.
• Tager ansvar for klassefællesskabet ved at være en tydelig klasserumsleder.
• Sørger for, at elever og forældre kender antimobbestrategien.

Eleverne

• Er en god kammerat for alle.
• Samarbejder med alle deres med-elever.
• Taler pænt til hinanden.
• Hjælper dem, der har det svært.
• Hjælper dem, som øver sig i at blive en bedre kammerat.
• Deltager i f.eks. legepatrulje, hvor store elever hjælper de små og styrker relationerne mellem alderstrinnene.

Forældrene

• Lærer sine børn at tale pænt til andre.
• Lærer sine børn, at det er vigtigt at kunne samarbejde med alle.
• Hjælper sine børn til at tænke over, hvorfor andre gør, som de gør.
• Hjælper sine børn til at undgå sociale platforme, hvor man er anonym.
• Arbejder med at etablere et godt socialt miljø blandt klassens forældre. Bl.a. gennem forældrerådet mm.
• Har fokus på, at deres barn lærer at løse konflikter selv og inddrager voksne, når der er behov for det.

 

Vedtaget d. 24/5 2022

Formål

At både skole og hjem har fokus på, at alle elever bliver rustet til at begå sig i en verden med mangfoldige digitale muligheder og tilskyndes til at bruge dem i en konstruktiv og positiv ånd. Således er der fokus på at lære om både relevante teknologier og de etiske opmærksomheder, man skal have som borger i et digitalt samfund.

Mål

• at eleverne navigerer og handler etisk over for hinanden - også i en digital verden.
• at eleverne kan benytte digitale teknologier i forhold til kommunale og nationale strategier.
• at eleverne har indsigt i, hvilke muligheder og udfordringer, der kan være i at være borger i et digitalt samfund.
• at eleverne via tydelige signaler fra såvel skole som forældre tilskyndes til at have en generelt sund kultur i omgangen med digitale medier.

Skolens ansvar

• at undervise i de relevante teknologier og færdigheder.
• at have fokus på sunde fællesskaber i elevgruppen - både fysisk og virtuelt.
• at sætte rammer for brugen af digitale medier i skoletiden, som er begrundet i skolens værdier og praktiske behov.
• at drøfte aktuelle temaer, som f.eks. ulovlig deling af billeder m.m., med eleverne, så man er med til at danne dem.
• at guide eleverne og gøre forældre opmærksomme, hvis der opleves udfordringer i elevfællesskabet også på det digitale plan.

Forældrenes ansvar

• at snakke interesseret med deres børn om, hvad de beskæftiger sig med online.
• at være aktivt involveret i at signalere og demonstrere over for børnene, hvad der er etisk og acceptabel digital adfærd, så man er med til at danne dem – f.eks. ved at drøfte aktuelle
  temaer som ulovlig deling af billeder m.m.
• at kontakte og drøfte med skolens øvrige forældre, hvis der opleves udfordringer omkring fællesskabet - også på det digitale plan.
• at kontakte skolen, når der er udfordringer, som ikke løses alene i forældregruppen.
• at guide sine børn, når der opleves udfordringer i fællesskabet.

Elevernes ansvar

• at være bevidst om, at omsorg og empati for hinanden skal være gældende, også selvom man ikke kommunikerer ansigt til ansigt.
• at bakke op om en god adfærd overfor hinanden i klassen.

Vedtaget d. 28/2-2022

Formål

At vi fremmer og vedligeholder en konstruktiv dialog mellem hjemmet og de nære voksne, som har med eleverne at gøre i dagligdagen.

Mål

At dialogen altid foregår direkte med de involverede parter i en god og konstruktiv tone.

Skolens ansvar

At skabe dialog med de direkte involverede medarbejdere og forældre.

At tage udgangspunkt i, at der altid er en positiv intention bag forældrehenvendelser.

Hvis en medarbejder modtager henvendelser fra forældre, der vedrører kolleger, anmodes forældrene om at henvende sig til rette vedkommende eller ledelsen. Desuden orienterer man ledelsen om henvendelsen, så de kan informere den pågældende kollega. Som udgangspunkt modtager man ikke henvendelser på kollegers vegne.

Forældrenes ansvar

• At tage udgangspunkt i, at der altid er en positiv intention bag skolens handlinger og henvendelser.
• De fleste henvendelser sker til klassens lærere og pædagoger. Det vil typisk være i forbindelse med kommentarer og spørgsmål vedrørende klassen, undervisningen eller oplevelser af konkrete situationer i skolen.
• Nogle henvendelser sker til skolens kontor. Dette vil typisk være henvendelser, som har en mere generel karakter, og som ikke vedrører den enkelte klasse eller undervisning.
• Hvis man som forældre ikke er tilfreds med dialogen med lærer eller pædagog, kan ledelsen (typisk afdelingslederen) kontaktes. Ud fra et konkret skøn vil de involverede lærere og pædagoger indgå i den videre dialog.

Principper

• Udgangspunktet for al dialog på Petersmindeskolen, er, at vi taler med hinanden og ikke om hinanden. Alle henvendelser bør derfor rettes direkte til involverede parter.
• Udgangspunktet er ligeledes, at vi anerkender den bagvedliggende positive intention. Også ved uenighed.
• Skolebestyrelsen arbejder med overordnede principper samt tilsyn. Kontakter man skolens bestyrelse, vil bestyrelsen vurdere, om henvendelsen skal behandles i bestyrelsen, eller om
  henvendelsen skal sendes videre til skolelederen. Sager, som vedrører konkrete elever og klasser, vil som udgangspunkt altid blive videresendt til skolens ledelse.

Vedtaget d. 22/3-2021

Formål

Forældrerådet har til formål at bakke op om klassens trivsel og samarbejdet mellem skole og forældre.

Mål

• At fremme samarbejdet i klassens forældregruppe.
• At styrke klassens trivsel, fællesskab og samarbejde.
• At fremme dialogen mellem forældre og personale i den enkelte klasse.

Skolens ansvar

• Sikre at forældrene afholder forældrerådsvalg på først kommende forældremøde for skoleåret.
• Sikre at forældrerådet kommer godt i gang ved at udlevere information, tilbyde vejledning og følge op på, hvordan forældrerådet fungerer. Skolen udarbejder og opdaterer en guide til forældrerådene.
• Klasselæreren kontakter forældrerådet senest to uger før forældremødet for at fastlægge dagsorden.
• Skolebestyrelsen inviterer årligt forældrerådene til inspirations- og dialogaften.

Forældrenes ansvar

• Forældrerådet inddrager alle børn og forældre i klassens fællesskab og har særligt fokus på nytilkomne.
• Forældrerådet tager hvert skoleår initiativ til to til fire sociale arrangementer for klassen; gerne ved uddelegering til andre forældre.
• Forældrerådet tager ansvar for, at der laves en fælles aftale i forældregruppen omkring hvor store beløb, der må indsamles årligt fra de enkelte familier ud fra en betragtning om, at der vil være forskellige økonomiske vilkår i de enkelte hjem.
• Forældrerådet kommer med input til forældremødernes dagsorden.

Elevernes ansvar

• At deltage i planlagte sociale arrangementer.

Vedtaget d. 27/5-2019

Formål

At man ud fra hele elevgruppen danner klasser med gode læringsfællesskaber, hvor eleverne kan trives, udfordres og udvikles fagligt og socialt.

Mål

• at man har dannet klasser, hvor der eksisterer eller er grobund for at skabe et godt læringsfællesskab for alle elever.
• at eleverne har skabt gode relationer på tværs af hele årgangens elevgruppe

Skolens ansvar

• at der videregives de relevante fagprofessionelle vurderinger fra daginstitution til skolens medarbejdere inden førskolens opstart.
• at have dialog omkring elevens skolegang med hjemmet.
• at der arbejdes løbende med forskellige holddannelser frem til klassedannelse med henblik på at skabe de bedste læringsfællesskaber.
• at der inden jul i 0. årgang er dannet endelige klasser, som udmeldes til forældregruppen.
• at medarbejderens fagprofessionelle vurdering danner udgangspunkt for klassedannelserne.

Forældrenes ansvar

• at eleven er klar til læring ved skoledagens opstart (veludhvilet, mæt og klar til dagen).
• at følge interesseret med i barnets skolestart og imødekomme nye venskaber for barnet.
• at være engageret i at lære årgangens øvrige forældre at kende.
• at have dialog omkring barnets skolegang med årgangens voksne.
• at have fokus på, at barnet er i en proces fra barn til skoleelev, hvor der er fokus på kompetencerne: Robusthed, selvstændighed og automatisering, ansvarlighed og selvkontrol, motivation og initiativ, vedholdenhed, relationer og sociale spilleregler.

Elevernes ansvar

• at være deltagende i skoletiden
• at være åbne for at prøve nye ting

Den endelige klassedannelse besluttes af skoleledelsen på baggrund af medarbejdernes fagprofessionelle vurdering.

Vedtaget d. 24/2-2025

Formål

Omklædning og bad er en naturlig del af idrætsundervisningen for både elever og lærere. Det er værdifuldt, at vores børn og unge i skolen understøttes i at opnå et naturligt forhold til deres egen krop og udvikler en erkendelse af, at vi som mennesker ser vidt forskellige ud. Derudover understøtter denne del af faget elevernes tilegnelse af gode vaner for personlig hygiejne

 

Princippet ligger i forlængelse af Folkeskoleloven – særligt Fælles Mål for faget idræt.

 

Mål

• At alle elever har lyst til og mulighed for at deltage i idrætsfaget.
• At omklædning og bad efter idrætsundervisningen er en naturlig del af idrætsfaget.
• At den enkelte elev får et naturligt forhold til sin egen krop.
• At alle elever lærer at omgås hinanden med gensidig respekt for hinandens forskelligheder.
• At den pædagogisk ansvarlige er bevidst om at være rollemodel for eleverne.
• At forældre er klar over deres rolle og ansvar for børnenes idrætsdeltagelse.
• At ledelse, lærere, elever og forældre kender til skolens retningslinjer for idrætsundervisningen inklusive omklædning og det efterfølgende bad.

 

Skolens ansvar

• søge dialogen og løsninger med elever og forældre ved udfordringer i forbindelse med omklædning og bad efter idræt.
• sikre vedligeholdte badefaciliteter for eleverne.
• sørge for tilsyn under omklædning og badning.
• at tage de midlertidig hensyn, der skal til, så alle elever kan indgå i badesituationen

 

Forældrenes ansvar

• støtte op om ”Princip for badning i forbindelse med idræt”.
• indgå i positiv dialog med skolen om at skabe en tryg omklædnings- og badekultur.
• sikre, at barnet møder forberedt til undervisningen. Det betyder i denne sammenhæng, at barnet medbringer idrætstøj, håndklæde mv., som gør det muligt at tage del i både idræt og efterfølgende bad.

 

Elevernes ansvar

• medbringe idrætstøj og badeartikler
• være med til at gøre omklædnings- og badesituationen til en god oplevelse for alle elever

Vedtaget d. 4/11-2019

Formål

Skole-hjem-samarbejdet skal understøtte, at skole og forældre i samarbejde tager ansvar for den enkelte elevs faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling.

Mål

• at sikre den nødvendige gensidige information mellem skole og hjem.
• at skole-hjem-samarbejdet bygger på et gensidigt tillidsforhold med konstruktiv dialog.
• at skole og hjem er bevidste om hver deres ansvarsområde og agerer ud fra dette.
• at eleven trives, så den faglige og sociale udvikling understøttes.
• at eleven er omdrejningspunktet for skole-hjem-samarbejdet.
• at alle parter lever op til skolens værdier og de anvisninger, som man finder HER.

Skolens ansvar

• at informere tydeligt og rettidigt i det relevante omfang på kommunikations- og
  læringsplatformen.
• at vælge det mest hensigtsmæssige tidspunkt og kommunikationsform afhængig af situationens karakter.
• at tage udgangspunkt i at alle henvendelser og handlinger fra hjemmet udspringer af et engagement.

Forældrenes ansvar

• at holde sig orienteret om elevens skolegang på kommunikations- og læringsplatformen.
• at man som udgangspunkt henvender sig til elevens primære voksne.
• at man orienterer relevante medarbejdere omkring forhold, som har betydning for elevens skolegang.
• at tage udgangspunkt i at alle henvendelser og handlinger fra skolen udspringer af et fokus på elevens uddannelse og dannelse.

Elevernes ansvar

• at overholde aftaler og mødetider.
• at gå til skolens voksne, når man har behov for det.
• at fortælle det samme omkring konflikter mm. både hjemme og i skolen.
• at deltage i skole-hjem-samtalerne.

Vedtaget d. 22/2-2021

Formål

Med dette princip sætter bestyrelsen rammerne for, hvorledes skolen kan modtage gaver, sponsorater, samt i hvilken grad skolen kan være platform og formidler af reklamematerialer og aktiviteter samt indsamlinger for firmaer, organisationer og velgørende formål.

Bestyrelsen vil fastholde det givende samarbejde, som skole og SFO har med de lokale foreninger og erhvervsdrivende.

Samtidigt vil bestyrelsen være opmærksomme på, at skole og SFO ikke kommer til at lægge en direkte eller indirekte forventning til de enkelte hjem om støtte af diverse formål og organisationer af egen økonomi, så evt. deltagelse i sådanne indsamlinger bærer præg af reel frivillighed for det enkelte hjem.

Der vil samtidigt også være en opmærksomhed på, at elevernes undervisningstid ikke bruges uhensigtsmæssigt på, at eksterne interessenter kan sprede et budskab til eleverne.

Mål

• At skolen og SFO fastholder en kritisk, upartisk og neutral tilgang til, hvilke organisationer og formål, der kan få en “reklameplads” i skole og SFO tid.
• At skole og SFO fastholder, at elevernes skolegang og SFO tilmelding ikke medfører pålagte merudgifter i form af indsamlinger til forskellige firmaer, organisationer og formål.
• At der fastholdes et gensidigt samarbejde med områdets lokale foreninger og erhvervsdrivende.

Skolens ansvar

• Henvendelser og ordninger fra firmaer og organisationer vurderes.
• Der henvises evt. til opslagstavle, hvis der er ønske om at fremføre et budskab, som ikke vurderes at være relevant at bruge undervisningstid på.
• Større ting bringes op til vurdering i skolebestyrelsen.

Forældrenes ansvar

• At vurdere om der lægges et urimeligt forventningspres om økonomisk deltagelse ved forslag i forældregruppen om bl.a. indsamlinger, salg mm. til klassekasse og lign.

Det du skal vide

• Det er ulovligt at indtage/ryge tobak og/eller nikotin i skoletiden og på skolens/uddannelsesinstitutionens område. Dette gælder både ansatte og elever/studerende
• Det er desuden ulovligt at handle med tobaks- og nikotinprodukter på skoler og ungdomsuddannelser – herunder efterskoler og kostskoler

OBS

• Tobak- og nikotinprodukter kan bl.a. være: cigaretter, vapes/e-cigaretter, puff bars, snus samt nikotinposer. Snus og puff bars, som er med smag (udover smage af mentol og tobak), er ulovlige i Danmark
• Forbuddet gælder også på ekskursioner og udflugter – samt pauser
• Er man blevet opmærksom på handel af nikotin- og tobaksprodukter til unge under 18 år eller handel med snus eller puff bars kan du kontakte politiet eller SSP Vejle

 

På skolen følger vi følgende procedure ved opdagelse af eller mistanke om, at en eller flere elever ryger puff bars, tager snus eller generelt indtager nikotin i skoletiden.

Mistanke kan opstå, hvis f.eks. en elev har været på toilet, og det efterfølgende lugter intenst af, at nogen har vapet på en puff bar.

Handel (køb og salg) med puff bars (med smag) er ulovligt i Danmark. Nikotinprodukter er stærkt afhængighedsskabende og kan være forstyrrende for koncentrationen og kan påvirke andre. Nikotin og tobak må ikke indtages i skoletiden.

For at imødegå dette, må SSP, skolen og familier samarbejde tæt. Umiddelbart vil skolen afholde samtale med elev og forældre, og skolen kan henvise til støtte eller rådgivning. I nogle tilfælde kan der være behov for en advarsel eller sanktion i henhold til skolens ordensregler.

Hvis en elev bliver taget i at bruge puff bars eller snus på skolen, kan SSP foretage et forebyggende hjemmebesøg. Formålet er at informere og støtte både elever og forældre i at undgå nikotinmisbrug og sikre god orden og trivsel i skolen.

Skolen kontakter den SSP-medarbejder, der er tilknyttet skolen, når der er brug for et tæt samarbejde omkring en elev.

Skolen udfører også pædagogiske tiltag, såsom undervisning om sundhed - særligt ved problemer med nikotin i større grupper.

Need to know om puff bars og snus

Puff Bars

...er en e-cigaret, der fungerer som engangsprodukt, som typisk har smag af slik eller frugt, og den indeholder store mængder af nikotin.
Kun puff bars med smag af mentol eller tobak er lovlige at sælge i Danmark, men ulovlige at sælge til unge under 18. Handel med puff bars sker ofte på et farligt marked. Nogle kan indeholde giftige og farlige stoffer, som kan være livstruende.

 

Nikotinposer - "snus"

...er små, hvide poser, der indeholder store mængder nikotin -og man kalder dem oftest i daglig tale for “snus”. Der er dog forskel på “snus” og “nikotinposer”. Snus indeholder tobak og er derfor ikke så populært som nikotinposer - snus er desuden ulovligt i Danmark. Nikotinposer er ulovlige at sælge til unge under 18 år, og de er stærkt afhængighedsskabende.

Nikotin

...skaber afhængighed. Nikotin skader hjernens udvikling, og det er derfor farligere for unge, umodne hjerner. Nikotin giver øget risiko for kognitive problemer såsom koncentrationsbesvær og hukommelse. Det kan påvirke humøret og øge risikoen for angst og depression.
Nikotinen træner hjernen i at være en “afhængig” hjerne, hvilket betyder, at hjernen får behov for udefrakommende stimulanser, og det kan resultere i, at hjernen er hurtig til at blive afhængig af andre ting.